Visum

Danmark er en del af Schengenområdet, så et visum til Danmark giver normalt ret til ophold i hele Schengenområdet. Et visum udstedt af et andet Schengenland gælder typisk også i Danmark.

Hvor skal I søge?

Din partner skal som udgangspunkt søge hos en dansk ambassade, et dansk generalkonsulat eller et outsourcingkontor (typisk VFS Global) i det land, hvor vedkommende har lovlig bopæl. Din partner kan også søge i et andet land, hvor vedkommende har lovligt ophold, men skal så kunne forklare, hvorfor ansøgningen ikke bliver indgivet i bopælslandet.

Har Danmark ikke selv en repræsentation i landet, er der ofte en aftale med et andet Schengenland, som behandler visumansøgninger på Danmarks vegne. Så er det dét lands regler, der gælder for sagen, og en klage over et afslag skal sendes til dét lands myndigheder. Se oversigten over, hvor I kan søge.

Statsborgere fra en række lande er visumfrie og kan opholde sig i Danmark i op til 90 dage pr. 180 dage. Se hvilke lande der er visumpligtige.

90 dage pr. 180 dage

En person uden opholdstilladelse må højst være i Schengen i 90 dage inden for 180 dage. Både ankomst- og afrejsedagen tæller med. Beregningen er rullende: for hver opholdsdag ser man på de foregående 180 dage. Opholdet må aldrig være mere end 90 dage i træk, men dagene kan fordeles over flere indrejser. Brug beregneren herunder til at regne dagene ud. EU har også en officiel beregner, og Udlændingestyrelsen har en vejledning til den.

Vil I søge familiesammenføring under besøget?

Visum er kun til kortvarige besøg. Får myndighederne den mindste antydning af, at visummet skal bruges til at søge familiesammenføring, har I i praksis skrevet jeres eget afslag. Det gælder ikke kun det, der står i ansøgningen, men også det, din partner siger, for eksempel til en samtale på ambassaden eller i grænsekontrollen, og hvordan vedkommende i det hele taget fremstår. Formålet er at besøge sin kæreste eller ægtefælle, og det er det, der skal skrives og siges. Bagefter kan I altid blive gift og søge familiesammenføring.

Det er lovligt at søge ægtefællesammenføring i Danmark på et gyldigt visum. Har din partner lovligt ophold her, fx på visum, kan ansøgningen normalt indgives og behandles i Danmark, og din partner kan blive i landet, mens sagen behandles (processuelt ophold). Det gælder dog ikke, hvis det er tydeligt, at I ikke opfylder betingelserne. Har din partner tidligere fået afslag på familiesammenføring, fordi I ikke opfyldte betingelserne, kan vedkommende som udgangspunkt ikke rejse ind på visum og søge igen fra Danmark, medmindre jeres forhold har ændret sig. Mens sagen behandles, må din partner ikke arbejde, heller ikke frivilligt eller ulønnet.

ÆUG fraråder at nævne familiesammenføring i forbindelse med visummet, hverken skriftligt eller mundtligt, fordi ambassaden skal følge Schengenreglerne fra EU, mens reglerne om familiesammenføring er vedtaget i Folketinget, og de to regelsæt er ikke koordineret. Selv hvis I vil søge familiesammenføring, skal din partner derfor rejse ind med en returbillet til hjemlandet. Ellers kan vedkommende blive tilbageholdt i immigrationskontrollen, fordi man mistænker, at visummet ikke vil blive forladt.

Om visumpraksis på andre europæiske ambassader kan I få vejledning i forum, i Facebook-grupperne eller hos rådgivningen.

Landegrupper

Visumpligtige lande er delt i 5 hovedgrupper efter, hvor stor risikoen vurderes at være for, at en person fra landet bruger et visum til ulovlig indvandring i Danmark eller de andre Schengenlande. Det er statsborgerskabet, der afgør gruppen, ikke hvilket land man bor i. Inddelingen bruges ved ansøgninger om privat- og turistbesøg. Se hvilken gruppe din partners hjemland hører til.

• Hovedgruppe 1: lande, hvis statsborgere vurderes at udgøre en meget begrænset risiko. Statsborgere kan som udgangspunkt få visum til turistbesøg, også uden en vært i Danmark.
• Hovedgruppe 2: lande med en vis risiko. Statsborgere skal som udgangspunkt have en vært i Danmark, men kan få visum, uanset hvem de vil besøge.
• Hovedgruppe 3: lande med en væsentlig risiko. Statsborgere skal som udgangspunkt have en vis tilknytning til værten, for eksempel som ægtefælle, fast samlever eller kæreste.
• Hovedgruppe 4: lande med en høj grad af risiko. Statsborgere kan som udgangspunkt kun få visum, hvis de er ægtefælle eller fast samlever, barn under 18 år eller forælder til værten. Som fast samlever regnes I kun, hvis I har boet sammen på fælles bopæl i mindst 1 år og 6 måneder. Kærester og forlovede kan altså som udgangspunkt ikke få visum.
• Hovedgruppe 5: lande, hvis statsborgere vurderes at udgøre en særlig høj risiko for ulovlig indvandring. Her gælder en særlig restriktiv praksis, og visum gives som udgangspunkt kun i ekstraordinære situationer, for eksempel hvis et familiemedlem i Danmark er livstruende syg eller død. Desuden kan man få visum til at besøge en ægtefælle eller fast samlever i Danmark, hvis man tidligere har fået afslag på ægtefællesammenføring, fordi man aldrig har været i Danmark (besøgskravet). Det forudsætter, at de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt. Den økonomiske sikkerhed skal dog først dokumenteres, når I søger ægtefællesammenføring igen.

For hovedgruppe 2 og 3 gælder desuden, at man kan få visum, selv om myndighederne vurderer, at der er en risiko for, at visummet bliver brugt til at søge om længerevarende ophold, hvis den opholdstilladelse, man kan søge, er undtaget fra karensreglerne. Det gælder for eksempel ægtefællesammenføring.

Undtagelser

Inddelingen er kun vejledende, og hver ansøgning bliver vurderet individuelt. Myndighederne kan give afslag i alle grupper, hvis de vurderer, at der er risiko for, at ansøgeren vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller Schengen. Tidligere visumophold, hvor reglerne er overholdt, kan tale for at give visum. En statsborger fra gruppe 4 eller 5 med opholdstilladelse og velbetalt job i et andet land kan derfor sagtens få visum. Omvendt kan en person fra gruppe 1 få afslag, hvis der er velbegrundet mistanke om misbrug.

Hvem bør bruge en invitation?

Du, der bor i Danmark, kan invitere din partner. For hovedgruppe 2 til 5 skal din partner som udgangspunkt have en vært i Danmark, og værten skal bekræfte, at besøget er ventet. Udlændingestyrelsen anbefaler, at værten udfylder invitationsblanketten VU2, men det er ikke et krav.

Som vært skal du have fast bopæl i Danmark og normalt være dansk statsborger eller have en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Har din partner fået opholdstilladelse i Danmark, kan vedkommende altså også selv være vært for sin øvrige familie.

Søger I uden invitation, skal din partner vise en økonomi, der gør det sandsynligt, at vedkommende har råd til at rejse og opholde sig i Schengen i perioden. Er det ikke tilfældet, anbefaler ÆUG en invitation, hvor du som vært oplyser, at du betaler rejse og ophold, og at du vil indestå økonomisk for din partner under besøget.

Tilstrækkelige midler

Din partner skal dokumentere, at der er penge nok til opholdet og hjemrejsen. Som udgangspunkt regner myndighederne med ca. 350 kr.2026 pr. døgn og ca. 500 kr.2026 pr. døgn, hvis din partner skal bo på hotel. Din partner skal altid kunne dokumentere, at pengene er til rådighed. Der stilles ikke krav til din indkomst som vært, så du kan sagtens være vært, selv om du modtager kontanthjælp eller SU.

Bruger I en invitation, udfylder du som vært invitationen VU2. Har du MitID og er registreret i CPR med en dansk adresse, kan du udfylde den digitalt. Du får så et invitations-id, som du skal give videre til din partner, så det kan bruges i ansøgningen. En digital invitation gælder i 6 måneder.

For nære familiemedlemmer til unionsborgere, der bruger deres ret til fri bevægelighed, gælder lempeligere visumregler. Det gælder for eksempel ægtefællen eller den faste samlever til en EU-borger, når familiemedlemmet ledsager eller slutter sig til EU-borgeren, mens vedkommende bruger sin ret til fri bevægelighed i Danmark. Reglerne gælder ikke, hvis rejsen ikke har forbindelse til unionsborgerens udnyttelse af den fri bevægelighed.

Er du dansk statsborger og har boet i Danmark hele tiden, gælder reglerne som udgangspunkt ikke for din udenlandske partner (undtagen danske statsborgere, der krydser en landegrænse mellem hjem og arbejde). Har du derimod haft et faktisk og reelt ophold i et andet EU-land, hvor I har levet familieliv sammen, og vil I vende tilbage til Danmark for at bo her, kan I være omfattet. Reglerne gælder heller ikke for fjerne familiemedlemmer som en ægtefælles søster.

Visum efter EU-reglerne er gratis og behandles efter en hasteprocedure, der kun undtagelsesvis må vare længere end 4 uger. Visummet kan kun nægtes, hvis ansøgeren er en trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller hvis det ikke er dokumenteret, at ansøgeren er omfattet af EU-reglerne. Der kræves ikke dokumentation for rejsesygeforsikring eller penge til opholdet. Din partner skal til gengæld dokumentere, at unionsborgeren har brugt eller vil bruge sin ret til fri bevægelighed, og at I hører til en af de omfattede kategorier af familiemedlemmer, for eksempel med vielsesattest og registreringsbevis eller personnummer for unionsborgeren.

Rejser man uden returbillet, kan der opstå problemer ved check-in og indrejse, så medbring dokumentation for, at I er omfattet af EU-reglerne. Nogle ambassader har skrevet et kort brev om, at man ikke behøver returbillet. Overvej ellers, om det er nemmest at købe en. Se de særlige EU-regler hos Ny i Danmark.

Fremgangsmåde

Ansøgningen begynder som regel online i Udenrigsministeriets system ApplyVisa. Bagefter skal din partner aflevere ansøgningen personligt hos den danske repræsentation eller hos et visumcenter, de fleste steder VFS Global. Ved indgivelsen skal din partner normalt have taget fingeraftryk. Ambassader og visumcentre arbejder forskelligt, så tjek repræsentationens hjemmeside og book tid i god tid.

Visumgebyret er normalt 90 euro (2026) og 45 euro (2026) for børn fra 6 til og med 11 år. Søger I gennem et visumcenter, skal I desuden betale et servicegebyr til centret. Det varierer fra land til land.

Repræsentationen kan selv træffe afgørelse eller sende sagen videre til Udlændingestyrelsen, og svaret sendes til den repræsentation, hvor din partner søgte.

Hvornår skal I søge?

Hvad skal I vedlægge?

Din partner skal som minimum vedlægge:

• invitationen fra dig, enten på papir eller som invitations-id, hvis du har udfyldt den digitalt
• en rejsesygeforsikring, der gælder i hele Schengenområdet i hele visumperioden og dækker mindst 30.000 euro (2026), herunder hjemtransport og akut behandling
• et gyldigt pas, der gælder mindst 3 måneder ud over visumperioden, er udstedt inden for de seneste 10 år og har mindst 2 tomme sider
• et pasfoto på 35 x 45 mm
• dokumentation for rejsens formål, for hvor din partner skal bo, for penge til ophold og hjemrejse, og for at din partner vil rejse ud af Schengen igen, når visummet udløber

Bevis på personligt kendskab

Er en af jer registreret som gift med en anden, gives der ikke visum til kærestebesøg.

Hvis I får afslag

Skyldtes afslaget manglende dokumentation, kan I bede om at få sagen genoptaget. Har jeres forhold ændret sig siden afgørelsen, skal din partner i stedet søge igen. Se hvad I kan gøre ved et afslag, og kontakt gerne rådgivningen.