Ægteskab
Uden Grænser

Forside / Vores arbejde / Historie

Vores historie

En kronik i Politiken, en solformørkelse og tredive års frivilligt arbejde for familiers ret til at bo sammen.

Ægteskab Uden Grænser kæmper for retfærdighed og værdighed for dansk-internationale par. Vores medlemmer, vores frivillige og vores trofaste støtter udgør fundamentet.

En kronik i Politiken i 1996 gjorde danskerne opmærksomme på de urimelige krav, dansk-internationale par stod over for, og blev startskuddet til foreningen. Kronikken udløste forargelse og debat om, at enhver dansker, der gifter sig med en person fra et andet land, naturligvis også skal have lov til at bosætte sig med sin ægtefælle i Danmark. Under en solformørkelse blev foreningen derfor stiftet, for at støtte og hjælpe dansk-internationale par, der vil være sammen i Danmark under værdige forhold.

Vores historie tager udgangspunkt i en følelse af uretfærdighed. Den præger stadig foreningen og motiverer helt almindelige mennesker til at kæmpe for dansk-internationale pars ret til et almindeligt familieliv.

Tidslinje

  1. 1996

    En kronik i Politiken vækker debat. Foreningen stiftes samme år, under en solformørkelse.

  2. 2011

    ÆUG deltager i dialogmøde i Udlændingeservice og skriver høringssvar om det lovforslag, der indfører pointsystem og en bankgaranti på 100.000 kr. Det træder i kraft 1. juli 2011.

  3. 2012

    Høringssvar om lempelser og afskaffelse af pointsystemet, og om familiesammenføring af børn.

  4. 2014

    Høringssvar om boligkravet, om flygtninges adgang til familiesammenføring og om dobbelt statsborgerskab, som ÆUG støtter.

  5. 2015

    Reglerne om dobbelt statsborgerskab træder i kraft. Rådgivningsdagen i København samler omkring 80 deltagere.

  6. 2016

    Storytelling-arrangementet "Grænser for kærlighed" på Bremen Teater, hvor otte medlemmer deler deres historie.

  7. 2017

    Høringssvar om medfølgende familie, permanent ophold og bankgarantiens periode.

  8. 2018

    Undersøgelse af kommuners træk på bankgarantien. Rådgivningsdage og Loving Day.

  9. 2020

    Demonstration foran Christiansborg den 29. september.

  10. 2021

    25-års jubilæum i Villa Kultur. Dokumentarfilmen "Til Staten Os Skiller" og et borgerforslag om at afskaffe bankgarantien og ansøgningsgebyrerne.

  11. 2022

    Høringssvar til serviceeftersynet af reglerne i ægtefællesammenføringsreformen fra 2018.

  12. 2023

    Konference på Christiansborg med Radikale Venstre om de psykiske belastninger i dansk-internationale familier.

I dag

Takket være engagerede frivillige er foreningen stadig aktiv. Rådgivningen besvarer omkring 50 henvendelser om ugen. Vi skriver høringssvar, læserbreve og kronikker, stiller op til interviews og debat i radio og tv, og vores regionale netværksgrupper mødes regelmæssigt, hvor nye par kan få gode råd og støtte fra andre familiesammenførte.

Vi har igennem årene været med til at ændre lovgivningen og afskaffe urimelige krav. Gennem oplysning og debat vil vi bevæge os mod en fremtid, hvor familiesammenføring ikke er et skældsord, men et smukt og positivt begreb for dansk-internationale pars mulighed for at leve sammen som en helt almindelig familie.

Ægteskab Uden Grænser er en non-profit organisation uden politiske ideologier og baseret på frivillig arbejdskraft.