Familiesammenføring

Din partner kan få opholdstilladelse i Danmark efter de danske regler om familiesammenføring, når du bor fast i Danmark og er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse på et andet grundlag end asyl.

Når familiesammenføring vedrører ægtefæller og samlevende, kaldes det ægtefællesammenføring. Den, der ønsker opholdstilladelse i Danmark, kaldes ansøgeren. Den, ansøgeren er gift eller har fast samliv med, kaldes referencen.

Har I et barn under 18 år sammen, der er dansk statsborger, findes der en anden vej, hvor Ny i Danmark ikke nævner de almindelige krav til ægtefællesammenføring som betingelser. Læs mere på siden Forælder til et dansk barn.

Inden I søger, skal I opfylde nogle grundlæggende betingelser.

24-årskravet

• I skal begge være fyldt 24 år.
• I kan indgive ansøgningen, når den yngste af jer er 23 år og 6 måneder.

Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde se bort fra kravet, hvis referencen har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark, er alvorligt syg eller har et alvorligt handicap, arbejder inden for et erhverv på positivlisterne, eller er ansat i statens tjeneste i en stilling med særlig udenrigs- eller sikkerhedspolitisk betydning.

Læs mere hos Ny i Danmark.

Besøgskravet

Ansøgeren skal normalt have været i Danmark mindst én gang. Der er ikke krav til, hvor længe opholdet varede, og et visumfrit ophold tæller også, men opholdet skal have været lovligt. Har ansøgeren kun været i Danmark som asylansøger, er kravet ikke opfyldt.

Besøgskravet gælder, uanset om I søger i Danmark eller fra udlandet. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde se bort fra det, for eksempel hvis referencen har hjemmeboende mindreårige børn eller er alvorligt syg eller har et alvorligt handicap.

Boligkravet

Referencen skal bo fast i Danmark og råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse. Man skal eje, leje eller fremleje boligen, eller være andels- eller anpartshaver. Det er ikke nok at låne en bolig, for eksempel gratis eller for en symbolsk husleje.

Er det en lejebolig eller fremlejebolig, skal lejemålet enten være tidsubegrænset eller have en varighed på mindst 1½ år fra den dato, ansøgningen indgives. Lejer man en andelsbolig, skal lejemålet være tidsubegrænset.

Når familiesammenføringen er gennemført, skal én af disse to muligheder være opfyldt:

• Der bor højst 2 personer pr. beboelsesrum (soveværelser, børneværelser, gæsteværelser og stuer).
• Boligens areal er mindst 20 m² pr. person.

Boligen må desuden ikke ligge i et område på boligkravslisten. Listen bygger på den liste over udsatte boligområder, som Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør hvert år den 1. december. Det afgørende er, om jeres bolig er på listen på det tidspunkt, hvor I søger. Kommer området på listen senere, betyder det ikke noget, men flytter I efter ansøgningen til et område på listen, er kravet ikke længere opfyldt. Se den gældende boligkravsliste og Udlændingestyrelsens vejledende oversigt over adresser på listen.

Selvforsørgelseskravet

At være selvforsørgende betyder, at referencen ikke har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 3 år før afgørelsen om ægtefællesammenføring. Det gælder:

• integrationsydelse og starthjælp
• selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
• kontanthjælp, herunder supplerende kontanthjælp
• revalidering
• ressourceforløbsydelse
• uddannelseshjælp (må ikke forveksles med SU)

Selv kortere perioder med for eksempel kontanthjælp inden for de seneste 3 år kan betyde, at kravet ikke er opfyldt.

Disse ydelser falder ikke ind under kravet, og du kan sagtens have modtaget dem:

• SU
• dagpenge (arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge)
• pension (førtidspension og folkepension)
• boligstøtte
• økonomisk støtte til arbejdsgiveren ved ansættelse i løntilskudsjob eller fleksjob
• friplads til børn i børneinstitution
• skattefri uddannelsesydelse
• godtgørelse under erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

Enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, som ikke er direkte relateret til forsørgelse, hindrer heller ikke familiesammenføring. Eksempler er økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med sygebehandling eller flytning. I må også modtage ydelser, der kan sidestilles med løn eller pension, for eksempel ledighedsydelse til ansatte i fleksjob. I tvivlstilfælde kan den myndighed, der har udbetalt ydelsen, oplyse, hvilken lov den hører under.

Undtagelser kan gøres i særlige tilfælde, for eksempel hvis referencen har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark eller samvær med mindreårige særbørn, eller er alvorligt syg eller har et alvorligt handicap. Hjælp under barsel, hvor referencen bagefter skal tilbage på arbejdsmarkedet, kan også undtages.

Økonomisk sikkerhed

Som reference skal du normalt stille en økonomisk garanti på 61.709,34 kr.2026. Beløbet skal dække kommunens udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, hvis det bliver relevant. Sikkerheden kan stilles som anfordringsgaranti eller deponeringskonto. Læs mere hos Ny i Danmark.

• Du stiller først sikkerheden, når Udlændingestyrelsen beder om det.
• Sikkerheden skal gælde i 10 år fra den dato, hvor ansøgeren forventes at få opholdstilladelse. Datoen står i Udlændingestyrelsens brev. Sikkerheden skal være uopsigelig i hele perioden.
• Kravet kan nedsættes med 12.341,87 kr.2026, når ansøgeren har bestået danskprøve A1.
• Kravet kan nedsættes med yderligere 6.170,93 kr.2026, når ansøgeren har bestået danskprøve A2.
• Kravet kan nedsættes med endnu 6.170,93 kr.2026, når ansøgeren har bestået en afsluttende danskprøve efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge eller en anden prøve på samme eller højere niveau.
• Har ansøgeren fået opholdstilladelse før den 1. juli 2024, gælder andre beløb. De står i jeres brev fra Udlændingestyrelsen.

Læs om nedsættelse og frigivelse hos Ny i Danmark.

I særlige tilfælde kan sikkerheden frigives helt: hvis ansøgeren får permanent opholdstilladelse eller opholdstilladelse på et andet grundlag, hvis tilladelsen er ophørt og ansøgeren er rejst ud, eller hvis ansøgeren er død. I de to sidste tilfælde skal eventuel udbetalt hjælp være betalt tilbage. Sikkerheden frigives ikke, alene fordi I ikke længere lever sammen eller har søgt om separation eller skilsmisse.

Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde se bort fra kravet, for eksempel hvis referencen har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark eller samvær med mindreårige særbørn, eller er alvorligt syg eller har et alvorligt handicap.

Integrationskravet

Integrationskravet består af 6 integrationsbetingelser. De tre handler om referencen, de tre andre om ansøgeren. Tilsammen skal I opfylde mindst 4 ud af de 6.

Referencens tre betingelser:

• Sprog: bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
• Arbejde: ordinært fuldtidsarbejde eller selvstændig virksomhed i Danmark i mindst 5 år. De 5 år behøver ikke ligge i en bestemt periode.
• Uddannelse: mindst 6 års uddannelse i Danmark, heraf mindst 1 år som en sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse. Uddannelse taget i udlandet tæller ikke med.

Ansøgerens tre betingelser:

• Sprog: bestået Prøve i Dansk 1 (eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau) eller en engelskprøve på B1-niveau.
• Arbejde: fuldtidsarbejde eller selvstændig virksomhed i mindst 3 af de seneste 5 år.
• Uddannelse: bestået et offentligt anerkendt uddannelsesforløb på mindst 1 år, der kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Gymnasiale uddannelser tæller ikke med.

Fuldtidsarbejde betyder i gennemsnit mindst 30 timer om ugen. Praktik og arbejde som en del af en uddannelse tæller ikke med.

Det betyder i praksis: Opfylder referencen alle 3 af sine betingelser, er det nok, at ansøgeren opfylder 1 af sine. Opfylder referencen kun 1, skal ansøgeren opfylde alle 3.

Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde se bort fra integrationskravet, for eksempel hvis referencen har hjemmeboende mindreårige børn eller er alvorligt syg eller har et alvorligt handicap. Det kræver dokumentation.

Ingen dom for vold mod ægtefælle

Ægtefællesammenføring er ikke mulig, hvis referencen inden for de seneste 10 år er dømt i Danmark for personfarlig kriminalitet mod en tidligere ægtefælle eller samlever. Reglen skal forebygge mishandling af udenlandske kvinder, som er i en særligt sårbar situation, fordi deres opholdstilladelse afhænger af ægtefællen.

Der kan i særlige tilfælde ses bort fra kravet, for eksempel hvis kriminaliteten skyldtes en psykisk lidelse, der er helbredt, eller et misbrug, der er ophørt, eller hvis der er gået mange år, parret har samlevet i en længere periode og utvivlsomt ønsker at fortsætte.

Dansk eller nordisk statsborger, eller permanent opholdstilladelse

Referencen skal være dansk eller nordisk statsborger eller have permanent opholdstilladelse på et andet grundlag end asyl. Er referencen ikke dansk eller nordisk statsborger, skal referencen have haft permanent opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år og desuden opfylde nogle af betingelserne for permanent ophold, de såkaldte overførte betingelser. Hvilke betingelser der gælder, afhænger blandt andet af, om den permanente opholdstilladelse er søgt før eller efter den 11. april 2024. Læs mere hos Ny i Danmark.

Udlændingestyrelsen kan se bort fra kravet, for eksempel hvis referencen har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark eller samvær med mindreårige særbørn, eller er alvorligt syg.

Udlændingestyrelsen undersøger blandt andet, om I har et gyldigt ægteskab, om det er indgået efter eget ønske, og om det er indgået alene for at få opholdstilladelse.

Gyldigt ægteskab eller fast samliv

Gyldigt ægteskab betyder, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. Det er indgået efter reglerne i det land, hvor vielsen fandt sted, og forholdene må ikke stride mod grundlæggende danske retsprincipper. Begge parter skal fysisk have været til stede under vielsen, og begge skal have været fyldt 18 år, da I blev gift.

Fast samliv. Er I ikke gift, eller kan ægteskabet ikke anerkendes efter dansk ret, kan I søge på baggrund af fast samliv. Det betyder, at I har boet sammen på fælles adresse i mindst ca. 1 år og 6 måneder. I kan dokumentere det med fælles lejekontrakt eller fælles bopælsregistrering, eller med dokumentation for længerevarende ophold i hinandens bopælslande, for eksempel flybilletter eller visum. Det skal kunne sandsynliggøres, at I har boet sammen under opholdene. Det er som udgangspunkt ikke nok at have samlevet under forskellige besøg hos hinanden. Læs mere om dokumentation for samliv.

Er I ikke gift, skal referencen i ansøgningen erklære at påtage sig ansvaret for at forsørge ansøgeren, hvis ansøgeren får behov for det. I særlige tilfælde kan kravet om 1 år og 6 måneders samliv fraviges. Se Ny i Danmark.

Ægteskab indgået af eget ønske

Udlændingestyrelsen vurderer ud fra jeres oplysninger, om ægteskabet er indgået af eget ønske. De ser blandt andet på:

• omstændighederne ved ægteskabets indgåelse og jeres personlige kontakt forud
• jeres alder og ægteskabets varighed
• jeres kontakt med hinandens familier før ægteskabet
• jeres økonomiske, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige og andre personlige forhold
• oplysninger om kontakt med krise- eller rådgivningscentre
• om I har nære familierelationer til hinanden
• tidligere tilfælde af tvangsægteskab i jeres nære familie

Det kan indgå i vurderingen, om ægteskabet er indgået med jeres familiers medvirken. Et ægteskab anses dog ikke nødvendigvis for et tvangsægteskab, fordi familierne har medvirket.

Proformaægteskaber

Udlændingestyrelsen vurderer også, om ægteskabet er indgået med det afgørende formål at give ansøgeren opholdstilladelse. De ser blandt andet på:

• om I har boet sammen på en fælles bopæl
• om I kan kommunikere på samme sprog
• om der er stor aldersforskel
• hvor godt I kendte hinanden før ægteskabet eller samlivet
• jeres tidligere ægteskaber og om I har børn sammen
• om referencen tidligere har været gift med en person fra udlandet og er blevet skilt kort efter, at vedkommende fik permanent opholdstilladelse

Det er ikke et proformaægteskab, at I har giftet jer lige før familiesammenføringen, fordi I ved, at det er et krav. Det afgørende formål er da at kunne bo sammen. Opholdstilladelsen og dermed ægteskabet er blot en nødvendig forudsætning for det.

Efter opholdstilladelsen

Den første opholdstilladelse gives typisk for 2 år. Ansøgeren må arbejde i hele den periode, tilladelsen gælder. Når din partner har fået opholdstilladelse, er der yderligere krav:

• I skal begge i ansøgningen erklære, at I vil deltage aktivt i ansøgerens danskuddannelse og integration.
• Ansøgeren skal bestå danskprøve A1 senest 6 måneder og danskprøve A2 senest 9 måneder efter at være tilmeldt folkeregistret i Danmark. Har ansøgeren allerede opholdstilladelse i Danmark på et andet grundlag, regnes fristerne fra datoen for opholdstilladelsen til familiesammenføring. Den præcise frist står i brevet fra Udlændingestyrelsen. Prøverne er mundtlige og holdes hos VSKdansk i Glostrup og Sprogcenter Vejle. De koster 3.275,40 kr.2026 pr. prøve. Tager ansøgeren prøven inden fristen, men består ikke, får ansøgeren 3 måneder mere. Består ansøgeren ikke prøverne i tide, kan opholdstilladelsen mistes.

Tilladelsen kan forlænges, hvis I stadig opfylder en række af betingelserne. I kan tidligst søge om forlængelse 3 måneder før, tilladelsen udløber, og I skal søge, før den udløber. Gebyret for forlængelse er 5.435 kr.2026. Ansøgeren beholder retten til at arbejde, mens forlængelsen behandles. Læs mere om forlængelse hos Ny i Danmark.

Om undtagelser

Har I et barn under 18 år, der er dansk statsborger, kan den udenlandske forælder søge om opholdstilladelse som forælder til barnet. Det er et selvstændigt spor, hvor de almindelige krav til ægtefællesammenføring ikke nævnes som betingelser. Læs mere på siden Forælder til et dansk barn.

Ansøgningen om ægtefællesammenføring hedder FA1. I udfylder den som udgangspunkt digitalt på FA1 online. I kan søge i Danmark eller fra ansøgerens hjemland. Gebyret er 8.490 kr.2026, og den forventede maksimale sagsbehandlingstid er 10 måneder.

Sådan foregår det i store træk:

1. Opret et sagsbestillings-id på Ny i Danmark.
2. Betal gebyret, og gem dokumentationen for betalingen.
3. Saml dokumentationen, for eksempel kopi af alle sider i ansøgerens pas, vielsesattest med autoriseret oversættelse (eller dokumentation for samliv), dokumentation for boligen og for sprog, arbejde og uddannelse.
4. Udfyld ansøgningen. I udfylder hver jeres del, og det tager ca. 60-70 minutter. Referencen skal bruge MitID. Den digitale ansøgning sendes automatisk til Udlændingestyrelsen, når I er færdige.
5. Ansøgeren skal have taget fingeraftryk og ansigtsfoto (biometri). Søger I digitalt, skal ansøgeren normalt møde op inden 14 dage efter, at ansøgningen er indgivet, ellers bliver den afvist.

Læs mere hos Ny i Danmark.

I Danmark

I kan søge i Danmark, hvis ansøgeren opholder sig lovligt her, for eksempel på gyldigt visum, visumfrit ophold eller en gyldig opholdstilladelse til arbejde eller studier.

Søg, før visummet, opholdstilladelsen eller det visumfrie ophold udløber. Selv den mindste overskridelse betyder, at Udlændingestyrelsen nægter at behandle ansøgningen her, og ansøgeren skal rejse hjem og søge derfra.

Biometrien tages i Udlændingestyrelsens Borgerservice i Næstved, Odense, Aarhus (Viby J) eller Aalborg. På Bornholm (Rønne) er Udlændingestyrelsen der én gang om måneden. I skal bestille tid på forhånd. Søger I på papirskema, kan ansøgningen afleveres samme sted. Har ansøgeren ret til at få ansøgningen behandlet her i landet, får ansøgeren normalt processuelt ophold, så vedkommende må blive i Danmark, mens sagen behandles.

• Ansøgeren må ikke arbejde under processuelt ophold, heller ikke frivilligt eller ulønnet, medmindre ansøgeren har ret til det på et andet grundlag. Ansøgeren har heller ikke ret til gratis danskundervisning.
• Skal ansøgeren ud at rejse, mens sagen behandles, kan I søge om en tilbagerejsetilladelse.

Har ansøgeren allerede en gyldig opholdstilladelse i Danmark, kan hverdagen fortsætte, så længe den er gyldig.

Fra udlandet

I kan søge, mens ansøgeren stadig er i sit hjemland. Ansøgeren møder så op på en dansk repræsentation eller et outsourcingkontor (visumcenter) i det land, hvor ansøgeren bor, for at få taget biometri. Se Udenrigsministeriets oversigt over, hvor man søger. Husk, at besøgskravet også gælder her: Ansøgeren skal normalt have været i Danmark mindst én gang.

Findes der ingen dansk repræsentation, henviser listen til den nærmeste repræsentation i regionen eller til andre landes repræsentationer, som Danmark har en aftale med, for eksempel Norge eller Sverige. Ved et andet lands repræsentation kan der ikke tages biometri. Ansøgeren afleverer så et ansigtsfoto og får taget biometri efter indrejsen i Danmark. Besøg repræsentationens hjemmeside først, da den kan stille ekstra krav, for eksempel flere pasfotos.

Fordele og ulemper