Familiesammenføring efter EU/EØS-reglerne

Når du som unionsborger (statsborger i et EU/EØS-land) rejser til et andet EU/EØS-land end dit eget, er du og din nærmeste familie omfattet af reglerne om fri bevægelighed. De kan bruges i alle EU/EØS-lande og i Schweiz.

Din nærmeste familie omfatter:

• ægtefælle eller registreret partner
• fast samlever, som du har et varigt forhold til. Hvert land vurderer selv, hvad der kræves. Vender I hjem til Danmark, kræver SIRI som udgangspunkt, at I har boet sammen på fælles adresse i 18 til 24 måneder.
• børn under 21 år, også din ægtefælles eller partners børn
• andre familiemedlemmer, fx forældre eller voksne børn, som er afhængige af din forsørgelse

Ret til indrejse

Som unionsborger har du, medmindre du er til fare for den offentlige sikkerhed, sundhed eller orden, en ubetinget ret til indrejse i de øvrige EU/EØS-lande. Dit nære familiemedlem, som ikke selv er unionsborger, skal være visumfri, have gyldigt visum eller have en opholdstilladelse eller et opholdskort, der fritager fra visumkravet.

Flytter du til et andet EU/EØS-land, mens dit familiemedlem opholder sig i Danmark på et af disse grundlag, kan vedkommende rejse med dig. Husk, at Irland ikke er med i Schengen, og at Cypern endnu ikke er fuldt med, så et schengenvisum giver ikke automatisk ret til indrejse dér. Kroatien har været med i Schengen siden 2023, og Bulgarien og Rumænien har været fuldt med siden 1. januar 2025.

Når I er indrejst lovligt, har I ret til at opholde jer i det andet land i op til 3 måneder uden yderligere krav. I den periode har I ikke ret til sociale ydelser. Bor du allerede i det andet land, skal dit familiemedlem søge visum efter de særlige EU-regler. Læs mere i vejledningen om visum.

Ret til ophold ud over 3 måneder

Det er denne ret, vi mener, når vi taler om fri bevægelighed. Du har ret til at bo i et andet EU/EØS-land og til ligebehandling med landets egne borgere på alle områder, undtagen retten til sociale ydelser de første 3 måneder. Landet har heller ikke pligt til at give dig uddannelsesstøtte (fx SU til leveomkostninger), før du har boet der i 5 år, medmindre du er arbejdstager eller familiemedlem til en arbejdstager.

Studerende og personer med tilstrækkelige midler skal have en heldækkende sygeforsikring for sig selv og familien. Bor du i et andet EU-land og arbejder i Danmark, er du som grænsependler normalt sygesikret i Danmark. Med en S1-blanket fra den danske sygesikring kan du og din familie blive tilmeldt sygesikringen i det land, I bor i. I Sverige accepterer Migrationsverket fx det blå EU-sygesikringskort eller en heldækkende privat sygeforsikring for studerende, der ikke er folkbokført. Er du ikke økonomisk aktiv og ikke dækket på anden måde, skal du som hovedregel tegne en privat sygeforsikring til dig selv og dine familiemedlemmer.

For at have ret til ophold ud over 3 måneder skal du være ét af følgende:

• Arbejdstager. Dit arbejde må ikke blot være et "ubetydeligt supplement". Bliver du ufrivilligt arbejdsløs inden for de første 12 måneder, bevarer du status som arbejdstager i mindst 6 måneder, hvis du er tilmeldt som arbejdssøgende. Har du arbejdet over 12 måneder, bevarer du den på ubestemt tid, hvis du står til rådighed og aktivt søger arbejde. Eksempel: du arbejder minimum 10 til 12 timer om ugen i ca. 3 måneder.
• Selvstændig erhvervsdrivende. Virksomheden skal give en reel indtægt.
• Tjenesteyder. Du sælger tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, og det giver en reel indtægt.
• Pensionist. Du kan flytte til et hvilket som helst EU/EØS-land og tage din pension med, også førtidspension. Du skal have en heldækkende sygeforsikring og kunne forsørge dig selv uden sociale ydelser.
• Studerende. Du er indskrevet på en anerkendt uddannelse, eller du er studerende i Danmark og tager et semester eller en praktik i et andet EU/EØS-land. Du skal have en heldækkende sygeforsikring og skrive under på, at du kan forsørge dig selv og din familie. Du kan tage din danske SU med på et semester eller en praktik, og i nogle tilfælde, hvis du indskriver dig på en anerkendt uddannelse i et andet land.
• Selvforsørgende. Du kan dokumentere tilstrækkelige midler til dig selv og din familie, for eksempel gennem løbende indtægt, formue eller en tredjepart, der støtter jer. Pengene må komme fra alle kilder, og landet må ikke kræve en indtægt, der ligger over det niveau, som giver ret til den laveste sociale ydelse. Der er ingen retningslinjer for formuens størrelse, men forvent, at den skal række til mindst 12 måneder. Du skal have en heldækkende sygeforsikring.
• Grænsegænger. I nogle tilfælde kan du bosætte dig i et EU/EØS-land, mens du arbejder i et andet. For eksempel kan du bosætte dig i Tyskland eller Sverige og beholde dit job i Danmark. Bemærk, at du så som hovedregel ikke er arbejdstager i bopælslandet. Til gengæld kan din danske indtægt betyde, at du har ophold som selvforsørgende. Det er en fordel at have et fritidsarbejde i bopælslandet.

Ret til ikke at blive udsendt som jobsøgende

En unionsborger, der rejser ind i et andet EU/EØS-land for at søge arbejde, har normalt ret til at blive i 6 måneder, så længe vedkommende aktivt søger job og har en reel chance for ansættelse. De 6 måneder regnes fra det tidspunkt, hvor den første jobansøgning bliver sendt. Det samme gælder familiemedlemmer. Gem kopier af jeres jobansøgninger, så I kan dokumentere jobsøgningen. Man har ikke ret til sociale ydelser, som man ikke selv har betalt til.

Registreringsbevis og opholdskort

De første 3 måneder kan landet ikke kræve, at du søger om et opholdsdokument. Bliver I længere, kan landet kræve, at du som unionsborger registrerer dig og får et registreringsbevis. Du skal kun vise pas eller id-kort og dokumentation for dit opholdsgrundlag, for eksempel ansættelseskontrakt, dokumentation for selvstændig virksomhed, optagelsesbevis eller dokumentation for sygeforsikring og midler. Beviset skal udstedes med det samme og må ikke koste mere end et id-kort for landets egne borgere.

Reglerne for registrering er forskellige fra land til land. I Sverige skal EU-borgere med opholdsret ikke kontakte Migrationsverket, men skal folkbogføres hos Skatteverket, hvis de skal bo i landet i mindst et år. I Tyskland udsteder myndighederne ikke længere et særligt bevis for fri bevægelighed. I skal blot melde jeres adresse hos kommunens borgerkontor (Bürgeramt).

Din ægtefælle eller faste samlever, som ikke er unionsborger, skal søge om et opholdskort, hvis I bliver i landet mere end 3 måneder. Myndighederne skal træffe afgørelse inden for 6 måneder. Kortet udstedes ofte gratis og gælder som udgangspunkt i 5 år, eller kortere, hvis I kun skal bo i landet kortere tid. Reglerne for statsborgerskab i gæstelandet varierer fra land til land.

Registreringsbevis og opholdskort er ikke en forudsætning for jeres rettigheder. De bekræfter blot, at I har dem. I kan bruge rettighederne, for eksempel at arbejde, så snart I opfylder betingelserne, men I skal kunne dokumentere dem.

Danske statsborgere, der har brugt retten til fri bevægelighed ved at bo i et andet EU/EØS-land, har ret til at tage deres familie med hjem. De danske myndigheder anerkender dog ikke ubetinget denne ret. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) behandler ansøgningerne og vurderer dem ud fra kravene nedenfor. Hvis du som dansker aldrig har boet i et andet EU-land og heller ikke på anden måde er omfattet af EU-reglerne, skal I i stedet søge efter de danske regler i udlændingeloven.

Sådan søger I:

• Din ægtefælle søger med ansøgningsskemaet OD2A-C. Siden juli 2026 kan det udfyldes online på nyidanmark.dk, og I udfylder hver jeres del af skemaet. Der findes også et print-selv-skema.
• Det koster ikke noget gebyr.
• Sagsbehandlingen tager normalt 3 måneder, og op til 4 måneder, hvis SIRI har brug for flere oplysninger.
• Din ægtefælle skal have taget biometri (foto og fingeraftryk) og have tjekket sit id. Det sker hos SIRI i Danmark, eller, hvis din ægtefælle er i udlandet, på en dansk ambassade eller et ansøgningscenter.
• Børn under 21 år, der har boet med jer i det andet land, skal have deres egen ansøgning.

Læs mere og find skemaet på nyidanmark.dk under EU-ophold som familiemedlem til en dansk statsborger.

Et faktisk og reelt ophold i et andet EU/EØS-land

Den danske statsborger skal have etableret et reelt og faktisk ophold i det andet land eller i Schweiz og have haft sin tilværelse dér. Der skal være tale om en rigtig flytning og ikke et kortvarigt ophold, for eksempel på et hotelværelse eller som familiebesøg. SIRI ser på, om du har haft en almindelig dagligdag i landet, for eksempel en bolig, hvor du har betalt husleje eller afdrag, indkøb af dagligvarer og betaling af faste udgifter. Der er ikke et fast mindstekrav til, hvor længe du skal have boet i det andet land, men opholdet skal normalt have varet en vis periode.

• En dansker, der fremlejer et værelse eller har en c/o-adresse i kort tid hos familie, vil efter vores erfaring som udgangspunkt ikke opfylde kravet.
• En dansker, der har haft et længerevarende ophold i en lejelejlighed eller en købt bolig, vil efter vores erfaring typisk opfylde kravet.

Dokumenter, I kan vise: lejekontrakt og dokumentation for løbende betaling af husleje, eller skøde og betaling af lån, regninger for el, vand, telefon og internet, kontoudtog med indkøb af dagligvarer i det andet land, registrering hos myndighederne i det andet land, brug af sundhedsvæsenet, medlemskab af foreninger, dokumentation for fremleje eller salg af boligen i Danmark, arbejdskontrakt og lønsedler, og dokumentation for pendling, hvis du har arbejdet i Danmark. Har opholdet været langt, kan dokumentationen begrænses til de sidste 6 måneder, før du vendte hjem. Dokumenterne skal vise jeres navne eller personnumre, og dokumenter på andre sprog end engelsk eller et nordisk sprog skal som regel oversættes. Listen er blot eksempler. SIRI foretager en samlet vurdering, men mangler der dokumentation, kan det forlænge sagsbehandlingen.

Ophold ud over 3 måneder

Den danske statsborger skal have brugt sin ret til fri bevægelighed ved at have et opholdsgrundlag efter EU-reglerne i det andet land, for eksempel som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, studerende eller selvforsørgende. SIRI undersøger altid, om det er opfyldt. Du skal have bevaret dit opholdsgrundlag i det andet land, helt indtil du vender tilbage til Danmark. Har du arbejdet i Danmark, mens du boede i det andet land, er du som hovedregel ikke arbejdstager dér, men din danske indtægt kan gøre dig selvforsørgende. Gem arbejdskontrakter, lønsedler, kontoudskrifter og skatteoplysninger.

Når du bor i Danmark og arbejder over grænsen

EU-reglerne kan i nogle tilfælde også bruges, selvom du som dansker bor i Danmark. Det gælder, hvis du:

• er selvstændig og sælger tjenesteydelser i et andet EU-land, så en del af din arbejdstid går med forretningsrejser dertil. Omkring 30 procent af arbejdstiden vil typisk være nok.
• er ansat i Danmark og udfører en del af dit ugentlige arbejde i et andet EU-land på forretningsrejser.
• bor i Danmark og er arbejdstager i et andet EU-land, som du pendler til.

I de tilfælde skal jeres familieliv foregå i Danmark, familiesammenføringen skal være nødvendig, for at du kan bruge din ret til fri bevægelighed, og din ægtefælle skal være indrejst lovligt i Danmark.

I har boet sammen i det andet land

I skal flytte til Danmark samtidig

Som udgangspunkt skal din ægtefælle rejse ind i Danmark eller søge samtidig med, at du vender hjem. Kommer din ægtefælle senere, er der ingen fast frist, men SIRI vurderer konkret, om jeres familieliv er blevet afbrudt eller er ophørt. Et kort besøg i Danmark tæller ikke som at vende hjem.

• Der stilles langt færre krav end efter de danske regler, og der er intet gebyr.
• De rettigheder, du har opnået via EU-Domstolen, kan ikke tages fra dig igen. I stedet opnår du løbende flere.
• I undgår uforudsigelige lovændringer og nye krav, som kan få store konsekvenser for den udenlandske ægtefælles ret til ophold.
• Ved at flytte til et andet EU/EØS-land får din partner som udgangspunkt opholdskort for 5 år dér. Flytter I derefter til Danmark, får din partner et opholdskort, der gælder, så længe opholdsgrundlaget består. Har I opfyldt betingelserne for EU-ophold i Danmark i 5 år, kan din partner søge om bevis for tidsubegrænset (permanent) ophold.